Svejsning er en termisk sammenføjningsproces, hvor to (eller flere) metalemner forbindes ved at smelte grundmaterialet – ofte med tilsats – under beskyttelse mod atmosfæren. En korrekt udført svejsning kan opnå styrke og holdbarhed på niveau med, eller over, grundmaterialet. Valg af metode, forberedelse og parameterkontrol er afgørende for et godt resultat.

Hvad afgør metodevalget?

De mest anvendte metoder – overblik

SvejsemetodeGrundprincipTypiske anvendelserStyrkerOpmærksomhedspunkter
TIG (GTAW)Ikke-smeltende wolfram-elektrode og beskyttelsesgasTyndplade, rustfrit stål, synlige sømmeHøj præcision og pæn finishLav deponering; kræver ren overflade og rolig hånd
MIG/MAG (GMAW)Kontinuerlig tråd og beskyttelsesgas (inert/aktiv)Stål, rustfrit, alu; generel konstruktionHøj produktivitet, alsidigKorrekt gas/indstilling for at undgå porer og sprøjt
Elektrode (MMA/SMAW)Belagt stav-elektrode med slaggerMontage, reparation, udendørsRobust og fleksibelSlaggehåndtering; risiko for porøsitet ved dårlig forberedelse

Forskellen på MIG og MAG er gassen: MIG anvender inert gas (typisk argonblandinger), MAG anvender aktiv gas (f.eks. CO₂-/blandgas) til konstruktionsstål.

Forberedelse – nøglen til svejsekvalitet

  1. Rensning: Fjern maling, olie, rust og oxider (særligt vigtigt for rustfrit stål og aluminium).
  2. Tilpasning: Sørg for korrekt fugegeometri og spalte. Tyndplade kan kræve minimal spalte; tykkere gods ofte fasing.
  3. Fiksturering: Fastspænd emnerne stabilt for at undgå bevægelse og vrid.
  4. Materialeidentifikation: Match tilsats, gas og proces til materialet.
  5. Varmeindflydelse: Planlæg svejsesekvens for at minimere deformation og restspændinger.

Grundlæggende arbejdsgang (generelt)

  1. Indstil udstyr efter materialetype, godstykkelse og metode (strøm, spænding, trådhastighed, gasflow).
  2. Tænd lysbuen kontrolleret; hold kort lysbue for stabil indsmeltning.
  3. Før brænderen/elektroden i jævn hastighed og korrekt vinkel (typisk let trækkende/skubbende afhængigt af metode).
  4. Overvåg smeltebadet og sving kun i det omfang, fugetypen kræver.
  5. Mellemrens ved behov (slagge ved MMA, farvet oksid ved rustfrit).
  6. Efterbehandl: afgratning/slibning, visuel kontrol og måling.

Kvalitetskontrol – hvad kontrolleres?

Typiske fejl – og hvordan de undgås

Sikkerhed ved svejsning (overordnet)

Hvornår giver det mening at vælge hvad?

Har du brug for faglig rådgivning, tekniske tegninger, laserskårne emner eller svejsearbejde i stål og rustfrit?
Kontakt Snedker Solutions for en uforpligtende faglig gennemgang: +45 23 95 05 05info@snedkersolutions.dkEngvej 24, 9280 Storvorde.