Hvad afgør metodevalget?
- Materiale: ulegeret stål, rustfrit stål, aluminium m.fl.
- Godstykkelse og geometri: tyndplade vs. sværgods, adgangsforhold og svejsestillinger.
- Krav til styrke/udseende/tæthed: synlige sømme, trykholdende dele, korrosionsmiljø.
- Produktionsvilkår: serie/effektivitet, indendørs/udendørs, krav til dokumentation.
De mest anvendte metoder – overblik
| Svejsemetode | Grundprincip | Typiske anvendelser | Styrker | Opmærksomhedspunkter |
|---|---|---|---|---|
| TIG (GTAW) | Ikke-smeltende wolfram-elektrode og beskyttelsesgas | Tyndplade, rustfrit stål, synlige sømme | Høj præcision og pæn finish | Lav deponering; kræver ren overflade og rolig hånd |
| MIG/MAG (GMAW) | Kontinuerlig tråd og beskyttelsesgas (inert/aktiv) | Stål, rustfrit, alu; generel konstruktion | Høj produktivitet, alsidig | Korrekt gas/indstilling for at undgå porer og sprøjt |
| Elektrode (MMA/SMAW) | Belagt stav-elektrode med slagger | Montage, reparation, udendørs | Robust og fleksibel | Slaggehåndtering; risiko for porøsitet ved dårlig forberedelse |
Forskellen på MIG og MAG er gassen: MIG anvender inert gas (typisk argonblandinger), MAG anvender aktiv gas (f.eks. CO₂-/blandgas) til konstruktionsstål.
Forberedelse – nøglen til svejsekvalitet
- Rensning: Fjern maling, olie, rust og oxider (særligt vigtigt for rustfrit stål og aluminium).
- Tilpasning: Sørg for korrekt fugegeometri og spalte. Tyndplade kan kræve minimal spalte; tykkere gods ofte fasing.
- Fiksturering: Fastspænd emnerne stabilt for at undgå bevægelse og vrid.
- Materialeidentifikation: Match tilsats, gas og proces til materialet.
- Varmeindflydelse: Planlæg svejsesekvens for at minimere deformation og restspændinger.
Grundlæggende arbejdsgang (generelt)
- Indstil udstyr efter materialetype, godstykkelse og metode (strøm, spænding, trådhastighed, gasflow).
- Tænd lysbuen kontrolleret; hold kort lysbue for stabil indsmeltning.
- Før brænderen/elektroden i jævn hastighed og korrekt vinkel (typisk let trækkende/skubbende afhængigt af metode).
- Overvåg smeltebadet og sving kun i det omfang, fugetypen kræver.
- Mellemrens ved behov (slagge ved MMA, farvet oksid ved rustfrit).
- Efterbehandl: afgratning/slibning, visuel kontrol og måling.
Kvalitetskontrol – hvad kontrolleres?
- Visuel kvalitet: Jævn bredde/højde, ingen under- eller overhøjder, korrekt afslutning.
- Indsmeltning og sammensmeltning: Ingen kolde samlinger.
- Defekter: Porer, indtræk, revner, bindefejl, inkluderet slagger (MMA).
- Dimensioner/tolerancer: Rethed, vrid og mål efter svejsning.
- Dokumentation (efter aftale): Materialesporbarhed, WPS/WPQR, evt. NDT.
Typiske fejl – og hvordan de undgås
- Porer: Ofte pga. forurening eller forkert gas/flow → rens grundigt og kontroller gas.
- Indtræk og sprøjt: Forkerte indstillinger eller vinkel/hastighed → justér parametre og teknik.
- Bindefejl/kold samling: For lav varmeinput eller dårlig adgang → tilpas strøm/hastighed og fuge.
- Deformation: For meget varme ét sted → svejs i sektioner, anvend modhold/fixtur, afkøl kontrolleret.
Sikkerhed ved svejsning (overordnet)
- PPE: Godkendt svejsehjelm, handsker, brandhæmmende tøj og egnet fodtøj.
- Røg og ventilation: Punktudsugning eller egnet ventilation.
- El- og brandfare: Tjek kabler, jordforbindelse, ryd området for brandbart materiale og hav slukningsmidler klar.
- UV/IR-beskyttelse: Skærm kolleger/modkørende for lysbuen.
Hvornår giver det mening at vælge hvad?
- TIG: når udseende, præcision og kontrol vægtes højere end hastighed (fx rustfri synlige sømme).
- MIG/MAG: ved generelle konstruktioner, hvor produktivitet og stabil kvalitet er vigtig.
- MMA: ved udendørs montage/reparation eller vanskelige adgangsforhold.
Har du brug for faglig rådgivning, tekniske tegninger, laserskårne emner eller svejsearbejde i stål og rustfrit? Kontakt Snedker Solutions for en uforpligtende faglig gennemgang: +45 23 95 05 05 • info@snedkersolutions.dk • Engvej 24, 9280 Storvorde.
